Censur 2021

Censureret Udstilling 2021

Fernisering Søndag d. 17. oktober kl. 14.00 - 16.00

Mandag lukket

Tirsdag - lørdag kl. 13.00 - 17.00


Billedkunstner Anne – Dorthe Wissing fra Beder modtog Middelfarts Sparekasse sponsorat på 2500.kr. for årets kunstværk ”Rundt om hjørnet”

 

Censorerne begrunder det med, at Anne- Dorthe - med sine lette malestrøg og få kunstneriske greb formår at trække beskueren tilbage til barndomserindringen gennem en fin illustration af 4 pigers leg. Den grågrønne farve, som er brugt i motivet, danner en usædvanlig kontrast til den pink/rosa farve i bygningen.

Et velkomponeret, nærværende og sødmefyldt værk!

Der var mange rosende ord fra mange af de fremmødte kunstnere og gæster.

 

Fernisering og nogle af de censurerede værker


Formanden Thyge Risvig bød velkommen, og var glad for at vi igen kunne samles omkring kunsten efter en lang Covid-19 nedlukning.

 

Der var indleveret ca. 250 værker fordelt på 57 kunstner. Censorerne, Grafiker Ulla Gerd Christensen fra Herning og Billedkunstner/designer Lis Wuisman fra Bjerringbro, antog 42 kunstnere, som fik gode og konstruktive vurdering af de indleverede værker.

 

Det blev til 92 fine værker der nu præger udstillingen.

 

Efterfølgende fortalte Hans Kjær om Child Art, der bl.a. er repræsenteret på udstillingen med værker som er lavet i årets løb.

 

Niels Mølgaard, som er lokal kunstner og underviser, holdt den officielle åbningstale.